ELVIDEN.DK
  • Elartikler
    • Philips Hue
    • Eltavlen
    • Afbryder og stikkontakter
    • Lampesteder
    • Kabler og ledninger
    • LED & lyskilder
    • Lysdæmper
    • Smart Home
    • El-dåser
    • Alarm og overvågning
    • IBI - IHC mv.
  • EL FAQ
  • Nyt om elartikler
  • Billige elartikler
  • Gør det selv el
    • Test din elinstallation - eltjek

Hvilke ledninger/kabler til spot installationer?

10/11/2013

6 Kommentarer

 
Picture
Skal man have installerer indbygningsspots, enten 12V eller 230V, så er det altid vigtigt at der bruges de rette ledninger / kabler til formålet.
Indledningsvis er det vigtig at slå fast at man som privat person kun må installere 12V spot installationer, hvis det er købt som et færdigt sæt med f.eks. transformer, spot og ledninger og stikprop. 
Er der tale om en lavvolt spotinstallation, hvor lamper, transformer og ledninger er købt seperat, må det kun installeres af en autoriseret el installatør.

Ved valg af ledning, er der en række parametre man skal være opmærksom på. 

Indbygningsspots - Se udvalg >>
​
Indledningsvis skal spændings-niveauet for kablet passe til installationen - Er det 12 volt installationer kan ledningerne være et 12 eller 24 volt kabel, som ikke må anvendes til 230Volt.
Er det derimod en 230V indbygningsspot, kræver det selvfølgelig at kablet er godkendt til 230V, et 230V kabel kan derimod også bruges til en 12Volt installation.

Dernæst skal kablet / ledningen kunne klare den varmeudvikling der er omkring spot-lampen og i tilslutningsboksen. Her skal man anvende den ledningstype fabrikanten anviser - ofte angives en minimum temperatur, som ledningen skal kunne klare. 
Tidligere havde mange spot en meget stor varmeudvikling, som bevirkede en meget høj temperatur omkring armaturet. Dvs. man måtte anvende varmebestandigt ledning, f.eks. silikoneledning, ofte kablet halogenledning eller SIHF, disse kabler kan klare op til typisk 180 grader.
Men udviklingen inden for spots har gjort at varmeudviklingen bliver mindre og mindre, og derfor står der i dag i mange montagevejledninger, at tilslutningsledninger skal minimum være 90 graders ledning. - Dette åbner op for at man kan bruge en 90 graders PKAJ kabel , som sælges under mange betegnelser. Men typisk findes de i samme typer som traditionelle lampeledninger, dog med 90 graders drifttemperatur.



PictureEksempel på 90° spotledning
Tværsnittet på kablet er selvfølgelig også vigtigt, ved 12volt installationer skal ledningernes størrelse vægles efter belastningen på installationen, samt spændingsfald. (det er netop derfor det kræver el autorisation at udføre disse 12volt installation, hvor komponenterne ikke kommer samlet som et "sæt")
Er der derimod tale om en 230V spot, tillsluttes den ofte som en del af den faste installation, og her er mindste ledningstværsnit 1,5mm2. 

Er der tale om 230Volt spot installationer, hvor man anvender "blød" ledning helt frem til spottens tilslutningsklemmer, er der tale om fast installation og dermed krav til min. tværsnit på 1,5mm2 ledning, samtidig med at kablet skal være minimum som ledningstype H05....
Se mere om blød ledning som fast installation på linket hernunder:

http://www.elviden.dk/bloslashd-lampeledning-h05-til-fast-installation---love-og-regler.html

Læs også vores side omkring love og regler omkring indbygnignsspot KLIK HER

HUSK NU  - Lav aldrig selv el-arbejde der kræver el-autorisation. - er du i tvivl som spørg altid din el-installatør til råds.

Downlightkabel 12V og 230V - Se udvalg >>

6 Kommentarer
David
2/12/2017 20:55:15

Hvis man derimod skal installere 12V forbindelse fra en 12V transformer hen til en dørklokke (Grothe fra 1920 nyproduceret), kræves det da også at man får en el-installatør til at installere dette?

Svar
Kim Løkkegaard link
22/6/2018 21:37:12

skal der andnevenes beskyttelse leder til 230v led spot i ælder huse, i huset er der anvendt 2*1,5 pkaj og jeg skal bare skifte spottene.

Svar
elektrikeren
21/9/2018 13:18:47

Forkert med at "man bruger blød ledning /pkaj/ whatevet til spots"
Argumentet om at det er en lampe kan blive skudt til jorden ved at spots er fast installation, og til fast installation bruger man 99% af tiden massiv ledere - man kan bruge blød hvis det er ude for rækkevidde eller hvis det er ført i rør... Hvor mange elektrikere trækker blød ledning ned til fx. Et stik i et rør?? Hvorfor ikke bare bruge fast ledning som man plejer til fast installation??


Andet modargument mod blød ledning: trækker du også blød ledning til udendørs lamper på mur?

Argumentet for at klemmerne i et spot kun er beregnet til blød ledning er også noget totalt pjat.. Klemmerne i spots er samme tryk klemmer som i en fuga stikkontakt - og hov - der bruger du sørme også fast leder...

Og så vil jeg vove på at påstå at det installarionskabel fast leder du har i firmabilen er 90 grader uden du ved det...

Blot et eksempel på at man ikke skal stole på det folk "plejer" for "det er det eneste rigtige"!!

Svar
Jan Hansen
16/10/2018 14:09:29

Har talt med spot-producenten Nortronic.
Deres 230V spot for indbygning i isolering kan anvendes med alm. 70°C installationskabel - såfremt kablet ikke fastmonteret berører selve lampehuset.
Alm. 1,5" stiv installationskabel PVIKJ, O7VV-U Blyfri, 05Z1Z1-U Halogenfri er normalt 70°C, og kan således anvendes, når man er påpasselig med placering af kabler, nå spotter sættes op i hullet. Dvs man skal også være påpasselig med øvrige installations kabler osv.

Svar
Erik
21/10/2018 13:23:00

I et nedsænket loft skal der monteres led lyskilder.

Skal der stadig bruges 90grader kabel nu hvor led ikke giver så meget varme ?

Så kan alm. installations kabel bruges ?

Mvh. Erik

Svar
Jens Andersen
4/1/2019 17:15:29

Hvordan er reglerne for nedgravning af lavvolts kabler? Jeg påtænker at nedgrave et netværkskabel med PoE (Power over Ethernet).

Svar



Efterlad et svar.

    El nyt

    Nyheder omkring elartikler, el-installationer og nyt inden for elbranchen - Selvfølgelig også om gør det selv el.

    Kategorier

    Alle
    Eu Stik
    Fejlfinding
    HFI / HPFI
    Kabel
    Lk
    Nyheder
    Spot
    Stikkontakt

    Arkiv

    December 2015
    Juli 2014
    Januar 2014
    November 2013
    Oktober 2013
    September 2013
    Maj 2013

    RSS-feed

Elviden.dk er en hjemmeside, der forsøger at samle relevant viden omkring elartikler mv. Der tages forbehold for fejl i oplysningerne, hvorfor elviden.dk aldrig kan stilles til ansvar for rigtigheden af indholdet på siden. Kontakt altid din el-installatør vedrørende din el-installation.
Forklaringerne på siden er meget forenklede, og der vil være mange tekniske detaljer som er udeladt, men som selvfølgelig er vigtige for den rette og sikre installation - Spørg din installatør hvis du er i tvivl. HUSK ALTID AT AFBRYDE FOR SPÆNDINGEN FØR DU ARBEJDER PÅ DIN EL INSTALLATION.
Er der information, eller forkerte billeder mv. på siden, så kontakt os straks så vi kan få det tilrettet - kontakt os her.
Læs om brugen af cookies på elviden.dk her
  • Elartikler
    • Philips Hue
    • Eltavlen
    • Afbryder og stikkontakter
    • Lampesteder
    • Kabler og ledninger
    • LED & lyskilder
    • Lysdæmper
    • Smart Home
    • El-dåser
    • Alarm og overvågning
    • IBI - IHC mv.
  • EL FAQ
  • Nyt om elartikler
  • Billige elartikler
  • Gør det selv el
    • Test din elinstallation - eltjek