ELVIDEN.DK
  • Elartikler
    • Philips Hue
    • Eltavlen
    • Afbryder og stikkontakter
    • Lampesteder
    • Kabler og ledninger
    • LED & lyskilder
    • Lysdæmper
    • Smart Home
    • El-dåser
    • Alarm og overvågning
    • IBI - IHC mv.
  • EL FAQ
  • Nyt om elartikler
  • Billige elartikler
  • Gør det selv el
    • Test din elinstallation - eltjek

Kabler og ledninger

Kabler og ledninger dækker over et bredt produkt område inden for elartikler. Overordnet set er formålet med elektriske ledere at overføre elektrisk energi fra elnettet til dine forbrugsgenstande. Ligeledes bruges ledninger til at overføre elektriske signaler til f.eks. netværket, tv signaler, elektriske styringer mv.
Picture
Installationskabel som må nedgraves
Installationskabel - se alle >>
Picture
Forsyningskabel til stikledning , tavler og større forbrugsgenstande
Stikledning 4x6, 4x10, 4x16 mm2 >>
Picture
Armeret installationskabel til landbrug mv.
Armeret installationskabel PAPJ >>
Picture
Løse ledninger PVL til trækning i elektrikerrør
PVL installationsledning >>
I denne artikel vil vi forsøge at beskrive de forskellige typer af elektriske kabler med udgangspunkt i, hvorledes de anvendes i boliginstallationen.
Boligens eltavle tilsluttes det elektriske forsyningsnet via et hovedkablet, som også kaldes en stikledning. Denne tiltluttes enten i kabelskabet ved vejen, og graves ind til din hovedtavle. I nogle forsyningsområder er det boligejeren, der ejer stikledningen, men det andre steder er forsyningsselskabet der ejer denne.
Stikledningen er typisk et mindre kobberkabel f.eks. 4x6, 4x10 eller 4x16mm2. Nogle installatører anvender også aluminiumskabler som f.eks. en 4x16mm2.
Stikledninger skal nedgraves i minimum 70 cm dybde og og markeres med et markeringsbånd. Nedgraves kablet ikke i de 70 cm, skal det beskyttes ved at nedlægges i f.eks. et rør eller under en dækplade. Nedlægning af stikledningen afstemmes med din elinstallatør, da det er autorisationskrævende arbejde.

Fra den elektriske fordelingstavle fordeles din el-installation rundt i boligen via såkaldte installationskabler. Til 230 volt stikkontakter og lysinstallationer anvendes kabler med et tværsnit på typisk 1,5mm2, da disse må installeres efter 13A sikringer. Til kraft installationer (400V, 16A) til hårdehvidevare mv. anvendes derimod typisk 2,5mm2 installationskabel, som kan forsikres med 16A sikringer.
Picture
Installationskabel, f.eks. NOILX, EXQ, PVIKJ, osv.
På billedet ses et eksempel på et 5 ledet installationskabel 5G1,5mm2, som typisk kunne indgå i en 13A lysinstallation.
Den 3 ledet udgave, altså en 3g1,5 mm2 bruges typisk til at føre spændingen frem til stikkontakter osv. Mens det 5 ledet installationskabel oftest bruges til at fremføre en "fast" spænding, samt til styring af f.eks. et lampested. Som et eksempel kunne man forestille sig at trække et 3g1,5 mm2 frem til en afbryder ved en dør, og så videre derfra en 5g1,5mm2 frem til lampestedet. På den måde kan man med de 5 ledere fremføre både fast spænding til lampestedet, samt bruge én af de øvrige leder til at "tænde & slukke" spændingen og dermed lyset.
Installationskabler fås i forskellige udgaver, hvor nogle må nedgraves og andre må ikke.

Læs også  "Kabel eller rør installation med PVL"
Læs også "Billige installationskabler"

Se et udvalg af de mest "gængse" installationskabler herunder fra elvvs.dk 
Kabler og ledning - se det store udvalg >>
​

Fra stikkontakter og frem til bruggenstande, og f.eks. til tilslutninger af lamper bruges et fleksibelt kabel/ledning. Disse kaldes ofte lampeledninger, tilslutningsledninger, plastkappeledning, PKA og PKAJ osv.
Disse ledninger er ofte i 0,75mm2, men fås også 1 - 1,5 og 2,5mm2. 
Disse lampeledninger er med fleksible ledninger, da de ofte skal kunne hænge frit, og måske tilsluttes en lampe som skal kunne flyttes rundt. Kappen på ledningerne er ofte en tynd Pvc kappe, som ikke må anvendes udendørs, og må ikke nedgraves.
I fagsprog hedder disse tilslutningsledninger en "tilledning", og kan have en betegnelse som f.eks. H03VV-F, H05VV-F m.fl.
Picture
Skal man tilslutte en brugsgenstand udendørs, eller ønsker man en mere robust tilledning, kan man anvende et gummikabel. Et gummikabel er et mere stærkt og robust gummikabel, som også kan installeres i det fri, og det tåler vand osv. 
Gummikabler bruges ofte også til forlængerledninger der skal anvendes udvendigt af f.eks. håndværkere, campister , festivaler osv.
Den mest kendte tekniske betegnelse for et gummikabel er et H07RN-F.


Herunder finder du et udvalgt af de mest brugte tilslutningskabler - Der findes forskellige typer af ledninger til de forskellige tilslutningsopgaver.
Picture
Lampeledning PKAJ, PKLF, findes i forskellige typer.
Lampeledning PKAJ >>
Picture
Gummikabel til fleksibel og udendørs montering af brugsgenstande
Gummikabel H07RN >>
Picture
Stofledning til montering af flotte lamper
Stofledning i farver >>
Picture
Varmebestandigt downlight kabel til spot
Varmebestandig downlightkabel >>
Signalkabel er en fælles betegnelse for en lang række af kabler der ikke overfører elektrisk energi, men signaler til f.eks. datanetværk eller tv signaler. 
Af signalkabler findes f.eks. antennekabler, som teknisk heder coax kabler. Coax-kablet fremfører tv signalet fra en fordeler til tv´et. Antennekablerne afsluttes med enten et normalt tv-stik eller en F-konnektor. Herunder finder du en video der viser montage af F-konnektor.
Derudover findes der datakabler, som bruges til at lave det lokale netværk i hjemmet med. Disse datakabler forbinder netværkspunktet, f.eks. en router med et dataudtag eller direkte i pc´en. Datakablerne opdeles i en række katagorier efter, hvor hurtigt de kan overføre data, f.eks. cat 5, cat 6 og cat 7. Den meste brugte i private boliger er cat 5 eller cat 5e. Datakabler afsluttes hovedsageligt i nogle stik, som kaldes RJ45. Dette er et standardiseret netværksstik, som passer til patch kabler. Herunder ses eksempel på montering af et RJ45 stik. Signalkabler må man gerne selv installere i sin bolig, da det ikke kræver autorisation.
Kabelopbygning generelt:
De forskellige typer af elektriske kabler er overordnet set opbygget på samme måde. Den elektriske energi, eller signal, overføres af en metalleder, som ofte er kobber, men ved større kabler anvendes også aluminium pga. dette er et billigere materiale.
For at "styre" den elektriske spænding, og sikre at kablet ikke kortslutter, er der omkring hver leder pålagt en isolation af en form for plastik. 
Derefter samles et antal leder til et kabel, ved at lægge en kappe på kablet. Kappen sikre også at kablet er mekanisk robust alt efter anvendelse.

I boliginstallationer er der på 230 / 400V kablerne typisk nedenstående farvekode der anvendes til de beskrevne formål:
Gul/grøn: beskyttelsesleder  - jordforbindelsen,
Brun: anvendes til fast spænding, eller tændledning
Blå: nulledning
Grå: Tændledning / mellemledning
Sort: Tændledning / mellemledning

Må man selv trække / installere kabler og ledninger?

Der er mange der ikke helt er klar over, hvad man må og ikke må omkring kabler og ledninger i boligen. F.eks. hersker der blandt mange gør-det-selv-folk den misforståelse, at private gerne selv må trække el kablerne til f.eks. en ny installation, for så at lade en installatør montere og opsætte resten af installationen. Men dette er iht. sikkerhedsstyrelsen ikke okay. Oplægningen af kabler er en del af installationen, og skal derfor være installeret af en autoriseret el installatør eller dennes elektriker.
Se den fine forklaring i nedenstående video.
Elviden.dk er en hjemmeside, der forsøger at samle relevant viden omkring elartikler mv. Der tages forbehold for fejl i oplysningerne, hvorfor elviden.dk aldrig kan stilles til ansvar for rigtigheden af indholdet på siden. Kontakt altid din el-installatør vedrørende din el-installation.
Forklaringerne på siden er meget forenklede, og der vil være mange tekniske detaljer som er udeladt, men som selvfølgelig er vigtige for den rette og sikre installation - Spørg din installatør hvis du er i tvivl. HUSK ALTID AT AFBRYDE FOR SPÆNDINGEN FØR DU ARBEJDER PÅ DIN EL INSTALLATION.
Er der information, eller forkerte billeder mv. på siden, så kontakt os straks så vi kan få det tilrettet - kontakt os her.
Læs om brugen af cookies på elviden.dk her
  • Elartikler
    • Philips Hue
    • Eltavlen
    • Afbryder og stikkontakter
    • Lampesteder
    • Kabler og ledninger
    • LED & lyskilder
    • Lysdæmper
    • Smart Home
    • El-dåser
    • Alarm og overvågning
    • IBI - IHC mv.
  • EL FAQ
  • Nyt om elartikler
  • Billige elartikler
  • Gør det selv el
    • Test din elinstallation - eltjek