Alarm og overvågning
Alarmer og overvågning handler om din sikker og tryghed både dag og nat. Indbrud, tyveri og brandalarmer er med til at beskytte dig og din familie, samt din bolig. Og er for mange menesker en rar ekstra sikkerhed i hverdagen, som gør, at man føler sig endnu mere tryg ved at være i sit eget hjem
Herunder kan du læse lidt om, hvordan et alarm anlæg virker, og hvilke komponenter der indgår i det. Yderligere kan du læse om tekniske alarmer som f.eks. brandalarmer, overvågning af vandskaber mv, samt det nyeste indenfor privat overvågning, hvor man anvender kamera overvågning i kombination med alarm anlæg.
Herunder kan du læse lidt om, hvordan et alarm anlæg virker, og hvilke komponenter der indgår i det. Yderligere kan du læse om tekniske alarmer som f.eks. brandalarmer, overvågning af vandskaber mv, samt det nyeste indenfor privat overvågning, hvor man anvender kamera overvågning i kombination med alarm anlæg.
Hvordan virker et alarm anlæg?
En tyverialarm beskytter dit hjem
Der findes mange forskellige producenter af tyveri og indbrudsalarmer, og de forskellige anlæg kan være opbygget forskelligt, men typisk består et anlæg til private (boligen) af følgende hovedkomponenter.
Centralen er hjernen i hele alarmen, alarmens central er der for de forskellige komponenter er forbundet til. Tyverialarmens central kan så programmeres til at virker netop som du ønsker det, og det er ofte også på denne man til og frakobler alarmen f.eks. via et tastatur, nøglebrik eller lignende.
Meget overordnet fortalt modtager controlcentralen i alarm anlægget signaler fra de forskellige signalgivere som f.eks. en alarmsensor, en magnetkontakt, overfaldsalarm osv. - Når central enheden modtager disse signaler, behandles de i centralens program, og alarmen udføre f.eks. en handling som at starte en sirene, alarmhorn, sender en SMS, osv. Betjeningsenhed er som navnet beskriver den enhed hvor man kan betjene privatalarmen. Denne kan være indbygget i selve centralen, eller være en seperat enhed som kan placeres ved hoveddøren, således man kan betjene alarmanlægget når man går ind og ud af huset. Betjeningsenheden har typisk et display hvor man kan se status på anlægget osv. Derudover består enheden ofte af et tastatur til indtastning af kode for at koble anlægget til og fra, ligeledes kan nogle anlæg til og frakobles med fjernbetjening eller en kodet nøglebrik.
Rumsensor (se billede herunder) er nok én af de vigtigste signalgivere i et tyverialarm anlæg. Alarm sensoren er en sensor man typisk placere på væggen under loftet, hvor den registrerer bevægelser i rummet. Sensoren sender signal til alarmcentralen, således hvis det registreres hvis der er uvedkommende i rummet når alarm er tilkoblet.
Magnetkontakter, (se billede herunder) eller dørkontakter er en anden signalgiver der ofte bruges i alarmanlæg. Disse virker ved at der monteres en todelt føler på f.eks. en indgangsdør eller på et vindue. Signalgiveren sender nu signal til centralen når de to enheder ikke er ud for hinanden. Dvs. når f.eks. døren er lukket er kontakterne udfor hinanden, og centralen opfatter hermed døren som lukket. Når døren åbnes registrere dørkontakten dette, og sender signal til centralen.
Har man disse magnet kontakter på alle sine døre og vinduer, programmeres alarmanlægget ofte til at alarmen først kan tilsluttes når alle døre og vinduer er lukket.
Når alarmcentralen modtager signaler fra signalgiverne og der er er indbrud, kan centralen aktivere forskellige eksterne enheder. Det kunne f.eks. være en ekstern sirene der hyler, et blitz blik der kan ses på lang afstand. Samtidig med dette kan der sendes en besked til en vagtcentral, eller en sms til en mobil telefon.
I centralen er der næsten altid installeret et batteri således alarmanlægget fortsætter med at virker selvom tyven har afbrudt strømmen. Ligeledes har mange alarm anlæg mulighed for at sende en fejlbesked når strømmen forsvinder.
De fleste signalgivere er idag i private anlæg trådløse enheder med batterier hvor der ikke skal fremføres ledning til dem. Der fås dog også anlæg der kræver ledninger frem til alle sensorer mv.
Alarm anlæg fås med og uden abonnement. Vælger man en løsning med alarmabonnement tilkobles alarmcentralen via SMS eller telefonnettet til en vagtcentral, som modtager alarmen. Vagtcentralen kan så handle ud fra alarmtypen, og evt. sende en vægter ud til boligen. Det koster typisk et fast månedlig abonnement at være tilsluttet en vagtcentral, alt efter hvilken service der tilbydes.
Har man ikke et vagtfirma tilknyttet, opsættes alarmanlægget ofte til at sende en SMS mv. til et antal mobilnumre, f.eks. dig selv og dine naboer. Det gør at man kan handle på alarm, og man undgår måske at komme hjem til en grim overraskelse.
Har man en intelligent boliginstallation som f.eks. IHC, kan man også programmere denne installation til et virke som alarm, og der findes en række IBI produkter til at lave et alarmanlæg.
Alarm anlæg må ofte installeres af privat personer (som gør det selv) så længe der ikke er tale om 230volt installationer - dvs. det kræver ikke autorisation. at opsætte et alarmanlæg. Skal alarmanlægget tilsluttes den faste 230V installation, og det ikke bare er med en stikprop, skal denne tilslutning ske af en autoriseret el installatør.
Centralen er hjernen i hele alarmen, alarmens central er der for de forskellige komponenter er forbundet til. Tyverialarmens central kan så programmeres til at virker netop som du ønsker det, og det er ofte også på denne man til og frakobler alarmen f.eks. via et tastatur, nøglebrik eller lignende.
Meget overordnet fortalt modtager controlcentralen i alarm anlægget signaler fra de forskellige signalgivere som f.eks. en alarmsensor, en magnetkontakt, overfaldsalarm osv. - Når central enheden modtager disse signaler, behandles de i centralens program, og alarmen udføre f.eks. en handling som at starte en sirene, alarmhorn, sender en SMS, osv. Betjeningsenhed er som navnet beskriver den enhed hvor man kan betjene privatalarmen. Denne kan være indbygget i selve centralen, eller være en seperat enhed som kan placeres ved hoveddøren, således man kan betjene alarmanlægget når man går ind og ud af huset. Betjeningsenheden har typisk et display hvor man kan se status på anlægget osv. Derudover består enheden ofte af et tastatur til indtastning af kode for at koble anlægget til og fra, ligeledes kan nogle anlæg til og frakobles med fjernbetjening eller en kodet nøglebrik.
Rumsensor (se billede herunder) er nok én af de vigtigste signalgivere i et tyverialarm anlæg. Alarm sensoren er en sensor man typisk placere på væggen under loftet, hvor den registrerer bevægelser i rummet. Sensoren sender signal til alarmcentralen, således hvis det registreres hvis der er uvedkommende i rummet når alarm er tilkoblet.
Magnetkontakter, (se billede herunder) eller dørkontakter er en anden signalgiver der ofte bruges i alarmanlæg. Disse virker ved at der monteres en todelt føler på f.eks. en indgangsdør eller på et vindue. Signalgiveren sender nu signal til centralen når de to enheder ikke er ud for hinanden. Dvs. når f.eks. døren er lukket er kontakterne udfor hinanden, og centralen opfatter hermed døren som lukket. Når døren åbnes registrere dørkontakten dette, og sender signal til centralen.
Har man disse magnet kontakter på alle sine døre og vinduer, programmeres alarmanlægget ofte til at alarmen først kan tilsluttes når alle døre og vinduer er lukket.
Når alarmcentralen modtager signaler fra signalgiverne og der er er indbrud, kan centralen aktivere forskellige eksterne enheder. Det kunne f.eks. være en ekstern sirene der hyler, et blitz blik der kan ses på lang afstand. Samtidig med dette kan der sendes en besked til en vagtcentral, eller en sms til en mobil telefon.
I centralen er der næsten altid installeret et batteri således alarmanlægget fortsætter med at virker selvom tyven har afbrudt strømmen. Ligeledes har mange alarm anlæg mulighed for at sende en fejlbesked når strømmen forsvinder.
De fleste signalgivere er idag i private anlæg trådløse enheder med batterier hvor der ikke skal fremføres ledning til dem. Der fås dog også anlæg der kræver ledninger frem til alle sensorer mv.
Alarm anlæg fås med og uden abonnement. Vælger man en løsning med alarmabonnement tilkobles alarmcentralen via SMS eller telefonnettet til en vagtcentral, som modtager alarmen. Vagtcentralen kan så handle ud fra alarmtypen, og evt. sende en vægter ud til boligen. Det koster typisk et fast månedlig abonnement at være tilsluttet en vagtcentral, alt efter hvilken service der tilbydes.
Har man ikke et vagtfirma tilknyttet, opsættes alarmanlægget ofte til at sende en SMS mv. til et antal mobilnumre, f.eks. dig selv og dine naboer. Det gør at man kan handle på alarm, og man undgår måske at komme hjem til en grim overraskelse.
Har man en intelligent boliginstallation som f.eks. IHC, kan man også programmere denne installation til et virke som alarm, og der findes en række IBI produkter til at lave et alarmanlæg.
Alarm anlæg må ofte installeres af privat personer (som gør det selv) så længe der ikke er tale om 230volt installationer - dvs. det kræver ikke autorisation. at opsætte et alarmanlæg. Skal alarmanlægget tilsluttes den faste 230V installation, og det ikke bare er med en stikprop, skal denne tilslutning ske af en autoriseret el installatør.
Eksempel på en alarm pir sensor
|
Eksempel på magnetkontakt monteret på et vindue
|
Teknisk alarm - Vand og røgalarmer
En brandalarm er en god sikkerhed
Tekniske alarmer dækker over alarmer til andre formål end en tyverialarm. Det kunne f.eks. være et brandalarms anlæg hvor man bliver alarmeret i tilfælde af brand. Ligeledes findes muligheder med vandsensorer som sender et signal hvis der f.eks. er vand i kælderen, eller vand på gulvet i køkkenet.
I nogle anlæg kan man koble disse sensorer sammen med et alarm anlæg eller et IBI anlæg og på den måde for informationer om f.eks en vandskade.
I fremtiden vil det i stigende grad være oplagt at anvende tekniske alarmer i forbindelse med den stigende installation af intelligente byningsinstallationer f.eks. IHC.
I nogle anlæg kan man koble disse sensorer sammen med et alarm anlæg eller et IBI anlæg og på den måde for informationer om f.eks en vandskade.
I fremtiden vil det i stigende grad være oplagt at anvende tekniske alarmer i forbindelse med den stigende installation af intelligente byningsinstallationer f.eks. IHC.
Kameraer til overvågning af private hjem
Kameraovervågning med mange muligheder
De faldende priser på videoovervågning, gør det endnu mere attraktivt for private at få installeret et kamera anlæg til overvågning af boligen. Udover at kameraer selvfølgelig har en meget stor præventiv værdi at man kan se at boligen er overvåget, så giver et kamera også en lang række fordele. F.eks. kan en indgang / indkørsel overvåges, således man kan se hvem der står uden for éns dør inden man åbner. Man kan kombinere det med et alarm anlæg, således man kan se om der reelt er indbrud ved en alarm, eller om det er en fejlalarm. Mange kameraer tilsluttes en harddisk optager hvor optagelserne gemmes, man ved mange nye kameraer kan man også se live billeder via en internet browser, og faktisk også via sin smartphone.
Der fås kameraer til større systemer hvor de skal tilkobles et fælles udstyr, feks. en optager osv. men idag kan man også for en 1000-2000 DKK købe et wireless IP kamera, som kan kommunikere via det trådløse netværk. Man skal dog være opmærksom på hvor god en sikkerhed man vil have, for uden netværk, virker kameraet så heller ikke.
Overvågningskameraer - se her >>
Der fås kameraer til større systemer hvor de skal tilkobles et fælles udstyr, feks. en optager osv. men idag kan man også for en 1000-2000 DKK købe et wireless IP kamera, som kan kommunikere via det trådløse netværk. Man skal dog være opmærksom på hvor god en sikkerhed man vil have, for uden netværk, virker kameraet så heller ikke.
Overvågningskameraer - se her >>