ELVIDEN.DK
  • Elartikler
    • Philips Hue
    • Eltavlen
    • Afbryder og stikkontakter
    • Lampesteder
    • Kabler og ledninger
    • LED & lyskilder
    • Lysdæmper
    • Smart Home
    • El-dåser
    • Alarm og overvågning
    • IBI - IHC mv.
  • EL FAQ
  • Nyt om elartikler
  • Billige elartikler
  • Gør det selv el
    • Test din elinstallation - eltjek

Hvad er IBI?

IBI er forkortelsen for Intelligente bygnings installationer, og er et alternativ til de traditionelle el-installationer de fleste kender med almindelige afbrydere og stikkontakter. Med et IBI anlæg i boligen vil der være kommunikation mellem alle "indgangs-enheder" f.eks. trykkontakter, sensorer, følere og alle "udgangs-enheder" f.eks. stikkontakter og lampesteder. Hvis du er på udkig efter smart belysning, så kan du læse om Philips Hue her.
Picture
Trådløst IHC wireless trykknap med batteri, der trådløst kommunikerer med IHC wireless
LK IHC Wireless batteritryk >>
Picture
LK IHC wireless stikkontakt, som kan kommunikere trådløst med IHC wireless
LK IHC Wireless stikkontakt >>
Picture
LK IHC wireless lampeudtag der kommunikere trådløst med IHC wireless
LK IHC Wireless lampeudtag >>
Herover eksempler på IHC wireless produkter - Med IHC wireless kan din eksisterende el installation opgraderes til et intelligent el system.
Men ideen med en IBI installation er at kommunikationen sker via en form for intelligent enhed, ofte kaldet controlleren. Via et programmerings program har man mulighed for at opsætte og programmere sin el installation efter egne ønsker. 
F.eks. kan en trykknap i soveværelset programmeres til at tænde lyset i loftet med et kort tryk, mens et langt tryk på selv samme knap tænder lyset i både soveværelset, gangen og badeværelset således det er nemt at finde om natten.
Når først alle enheder er forbundet sammen, giver IBI installationen en utrolig stor fleksibilitet for tilpasninger.

Og skal du sælge din bolig kan den nye familie opsætte installationen til netop deres behov og ønsker.
Af intelligente bygningsinstallationer kan nævnes: IHC, Smarthouse, Zensehome.


​Hvilke fordele opnås der med en IBI installation i boligen?

Picture
IHC Controller modul til styring af en el installation
Udover en fleksibel el installation er fordelene ved en intelligent installation :
LÆS VORES ARTIKEL OM MULIGHEDERNE MED IHC STYRING
  • Mulighed for at opnå besparelse på dit elforbrug, idet du med et IBI system har mulighed for at programmere forskellige løsninger, som f.eks. én sluk alt knap - hvor du kan slukke for alle dine brugsgenstande med et enkelt tryk ved hoveddøren. Ligeledes kan du med sensorer og målinger af det aktuelle lysindfald justere lyset, således det af afstemt med hvor meget naturligt lys der kommer ind af dine vinduer. Og endelig kan sensorene slukke lyset for dig når du ikke er i rummet.

  • Med en IBI installation kan du oprette forskellige scenarier til lysstyringer. F.eks. kan du med ét tryk få en dæmpet hygge belysning i køkkenet og med et andet tryk opnå fuld belysning til f.eks. rengøring. Du kan også styre din varmepumpe på en smartere og mere energivenlig måde.

  • Større sikkerhed for børne kan opnås med funktioner der sikre at køkkenmaskiner automatisk slukkes, eller kun er aktiveret når et bestemt tryk har været påvirket.

  • I de fleste IBI systemer kan der programmere forskellige teknik pakker til f.eks. styring af ventilatorer, gulvvarme osv.

  • Ligeledes findes der ofte alarmpakker der kan overvåge og beskytte dit hjem med sensorer der registere indbrud, og sirene og modem der advarer dig og kan tilkalde hjælp. Idet IBI systemet er et komplet system, kan du også opsætte scenarier der tænder forskellige lyskilder når du ikke er hjemme eller på ferie. På den måde virker dit hjem altid beboet.

    Læs meget mere på de enkelte leverandøres hjemmeside


Hvorledes installeres et IBI system i din boliginstallation?

Picture
Styring af hele huset
Intelligente installationer installeres selvfølgelig nemmest i nye boliger, hvor man kan planlægge sin elinstallation efter hvilket system man ønsker, og dermed få ledninger trukket rundt til netop de knapper, sensorer, og stikkontakter som man ønsker. 
Men også ved renovering af eksisterende boliger kan der installeres et IBI system. Her findes der flere løsninger alt efter hvor omfattende en renovering der er tale om.
Der findes f.eks. systemer der kommunikere over de eksisterende ledninger i installationer, således du kun skal udskifte selve afbryderne og stikkontakterne med intelligente komponenter. Alternativt kunne der vælges en wireless, altså trådløs, løsning hvor afbrydere, lampesteder og stikkontakter kan kommunikere trådløst samme. 

Om der er tale om en ny installation, eller opgradering af en eksisterende, så er det vigtigt at planlægge installationen grundigt for at få bedst mulig glæde af installationen, da der er mange muligheder, og kun fantasien sætter grænser for hvad der kan laves.

Selve den faste installation skal udføres af en autoriseret el installatør, men programmeringen af installationen kan oftest ændres og tilpasses af brugeren selv.

Hvad koster en intelligent installation kontra en almindelig el-installation?

Picture
Priser på IBI installation
Omkostningerne til en IBI installationer kontra en almindelig traditionel el installationer er selvfølgelig større for den intelligente installation. Men der er også tale om to vidt forskellige produkter, som ikke direkte sammenlignelige.
Ligeledes afhænger priserne meget af hvor omfattende man ønsker sin IBI installation. Spørg derfor din lokale el installatør om en pris.
Husk at du kan få din el installation konverteret til en IBI installation over tid, f.eks. som du løbende modernisere din bolig.
Her kan IHC wireless være et rigtig godt alternativ, idet installationen løbende kan monteres og kodes sammen med flere komponenter og produkter som de tilkommer.
Din lokale el installatør kan tilbyde dig en pris på opgaven, alternativt kan du få tilbud fra lokale håndværkere via 3byggetilbud.dk

Elviden.dk er en hjemmeside, der forsøger at samle relevant viden omkring elartikler mv. Der tages forbehold for fejl i oplysningerne, hvorfor elviden.dk aldrig kan stilles til ansvar for rigtigheden af indholdet på siden. Kontakt altid din el-installatør vedrørende din el-installation.
Forklaringerne på siden er meget forenklede, og der vil være mange tekniske detaljer som er udeladt, men som selvfølgelig er vigtige for den rette og sikre installation - Spørg din installatør hvis du er i tvivl. HUSK ALTID AT AFBRYDE FOR SPÆNDINGEN FØR DU ARBEJDER PÅ DIN EL INSTALLATION.
Er der information, eller forkerte billeder mv. på siden, så kontakt os straks så vi kan få det tilrettet - kontakt os her.
Læs om brugen af cookies på elviden.dk her
  • Elartikler
    • Philips Hue
    • Eltavlen
    • Afbryder og stikkontakter
    • Lampesteder
    • Kabler og ledninger
    • LED & lyskilder
    • Lysdæmper
    • Smart Home
    • El-dåser
    • Alarm og overvågning
    • IBI - IHC mv.
  • EL FAQ
  • Nyt om elartikler
  • Billige elartikler
  • Gør det selv el
    • Test din elinstallation - eltjek